Genbrugskup

Gjorde et virkelig genbrugskup for nogle måneder siden, da jeg var på genbrugspladsen med en veninde. Jeg har længe været på udkig efter sådan en gammel lampe fra 60′erne med 3 lampeskærme. Man kan få dem fra nye af, men jeg synes ikke de er nær så pæne (læs retro :) ) som de originale fra 60′erne. Jeg har set dem brugt på nettet, men folk ved også godt de er populære, så de er rimeligt dyre. Nå men for en del månederne siden var jeg altså på “Sundsholmen” med en kollega/veninde. “Sundsholmen” er en genbrugsplads hvor de bl.a. kører et aktiveringsprojekt for arbejdsløse, der sætter gamle møbler og ting i stand og sælger dem. Og der stod den så, den fineste lampe med 3 lampeskærme. Den var godt nok temmelig beskidt, manglede en fatning og havde en knækket lampeskærm, men tilgengæld kunne jeg få den for kun en 50′er. Nu har jeg så fået den gjort i stand, renset det gamle messing, sat nye ledninger og fatninger i og købt nye fine lampeskærme. Er helt ærgerlig over at jeg ikke fik taget et før billede af den. Det må jeg huske for eftertiden. Den er i hvert fald blevet super fin nu.

Jeg købte i øvrigt ved samme lejlighed en gammel sætterkasse, som også nok skal blive rigtig fin med en gang maling og nogle stumper tapet :)

Dette indlæg blev udgivet i Genbrug. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Genbrugskup

  1. jesper skriver:

    Hej, hvor har du købt dine lampeskærme, og kender du et sted hvor man kan købe hele lampen fra ny af?

  2. Line skriver:

    Hej hej.
    Det er en rigtig fin lampe :) Jeg leder efter sådan en, og du skriver at El-salg sælger den fra ny. Hvor har du set den, og ved du om man kan finde den et sted på nettet? Har ledt mange steder, men uden held.
    Mvh
    Line.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s